Indberetning til Sygeforsikring 'danmark'
Startdatoer og ydernumre for indberetning til 'danmark'
For at kunne indberette elektronisk til 'danmark', skal du først udfylde og indsende en tilmeldingsblanket - det kan du gøre via linket nedenfor.
Når vi får besked om, at I starter med at sende ind, registrerer vi jeres startdato.
Hvis man selv har oprettet ydelser i prislisten, som giver 'danmark'-refusion, skal ydelsen have den korrekte 'danmark'-kode.
Hvert ydernummer har en startdato, og regninger med en dato før denne startdato må ikke indsendes til 'danmark'.
Du kan selv se, hvilken startdato systemet har registreret:
Klik på <Indstillinger> i menuen til venstre.
Klik derefter på <Brugere>.
Nu åbnes en liste med alle brugere. Klik på den blå pil ud for den bruger, hvor du vil se startdatoen.
Der åbnes herefter et detaljeret brugerbillede (se nedenfor), hvor du i midten af billedet kan se, hvilke ydernumre brugeren er tilmeldt 'danmark' med – samt den registrerede start- og slutdato.

Automatisk indberetning til 'danmark'
På klientens stamkort kan du angive, om klienten ønsker automatisk indberetning til 'danmark'. Det er vigtigt, at du spørger klienten, om de ønsker dette. Hvis de gør, skal du vælge muligheden <Ja> i rullemenuen.

Indberetning til 'danmark'
Hver uge genererer ClinicCare en fil for den foregående uge. 'danmark' vil typisk efter 3–4 dage have udbetalt refusionen til klienten. Hvis en klient mangler refusionen, er proceduren, at klienten først kontakter sit lokale 'danmark'-kontor, da det kan forekomme, at de tilbageholder refusionen.
Hvis 'danmark' ikke har modtaget regningsnummeret, skyldes det som regel, at regningen enten ikke er registreret som betalt i klinikkens system, eller at der ikke er angivet, at der indberettes elektronisk for klienten.
ClinicCare sender automatisk regninger til 'danmark' næstkommende søndag.
Hvis du i stedet ønsker selv at stå for indsendelsen, kan dette ændres under Indstillinger → Klinik (se billedet nedenfor). Her kan du fjerne markeringen i feltet <Indsend DK auto>, hvis du ikke ønsker, at systemet automatisk sender regningerne.

Hvis du vil se, hvad der er blevet indsendt, kan du i menuen til venstre klikke på <danmark> under menuen 'Forsendelser'. Det åbner en liste, som viser de seneste ti forsendelser (uger) til 'danmark'.
Yderst til højre kan du se status for hver forsendelse, som angiver, om regningerne er indsendt korrekt.

For at kontrollere og indsende regninger skal du klikke på den blå pil ud for den linje/uge, du ønsker at indsende (se billedet ovenfor). Der åbnes nu et billede, hvor du kan se alle de regninger, der vil blive indsendt — dvs. regninger der:
a) er betalt b) ikke tidligere har været indsendt c) giver danmark-refusion (dvs. at der er angivet en 'DK-kode' på ydelsen i prislisten) d) er oprettet i prislisten e) hvor det på patientstamkortet er angivet, at der skal indberettes til 'danmark'
De første gange du indsender, er det en god idé at kontrollere, at alt ser korrekt ud. Det gælder især:
At CPR-nummer er udfyldt
At den 'DK-kode', systemet foreslår, svarer til det forventede
Bemærk: Hvis du f.eks. efter nogle uger opdager, at der på en klient burde have været angivet, at der skal indberettes til 'danmark', og du retter dette - så vil ClinicCare automatisk medtage alle tidligere regninger, der endnu ikke har været indsendt, ved næste indsendelse.
Step 1: Registrér Danica eller PenSam som betaler på patientens stamkort
Start med at søge klienten frem. Når du står på klientens stamkort, skal du i feltet <Indberet til DK> vælge 'Ja, andre'.

Herefter klikker du på fanen 'Sygesikring' øverst til højre. I feltet <Speciale> skal du vælge det korrekte speciale.

⚠️ Vigtigt: Hvis patienten har en henvisning, må du IKKE ændre noget i feltet <Speciale>.
Nu går du videre til fanen 'Anden betaler', som ligger ved siden af fanen 'Sygesikring'. I feltet <Regn.modt.> vil der stå '(Ingen). Klik på <lup-ikonet> til højre for feltet. I vinduet der åbner, klikker du på fanen 'Forsik.selskab', som vist på billedet nedenfor.

I listen klikker du på Danica (via 'danmark') eller PenSam (via 'danmark') og derefter på <Vælg>. Herefter kontrollerer du, om den valgte modtager nu står i feltet <Regn.modt>.
Hvis modtageren er korrekt, indtaster du sagsnummeret i feltet <Aftale/Sagsnr.>
Hvis bevillingens beløbsgrænse er oplyst, indtastes dette i feltet <Dækning>.

Når alle oplysninger der i Step 2 er udfyldt korrekt, klikker du på <Gem>.
Step 2: Følg et at nedenstående scenarier
Der er nu to mulige scenarier:
behandlingsbeløbet overskrider IKKE dækningen pr. behandling
Behandlingsbeløbet overskrider dækningen pr. behandling
1) behandlingsbeløbet overskrider IKKE dækningen pr. behandling
Som det ses i nedenstående eksempel, skal klienten i dette tilfælde ikke selv betale for behandlingen.

Når dette er tilfældet, og klinikken skal fakturére for behandlingen gennem Danica eller PenSam, vil behandlingsbeløbet fremgå i kolonnen 'Andre'.
Nu kan du oprette fakturaen - læs her hvordan du opretter en faktura.
2) behandlingsbeløbet overskrider dækningen pr. behandling
Nedenstående beskriver situationen, hvor klienten skal betale det fulde behandlingsbeløb, men hvor klinikken stadig skal indberette til 'danmark', som derefter udbetaler refusionen direkte til klienten. Behandlingsbeløbet vil her fremgå i kolonnen 'Patient'.

Klik på feltet <Faktura>, hvorefter vinduet nedenfor åbnes. Klik på <Ikke-faktureret>, og sørg for, at 'Patient' er valgt i feltet <Debitor>.

Klik derefter på <Opret Faktura>. Nu åbnes følgende vindue:

Klik nu på 'danmark' i menuen til venstre, og klik derefter på den blå pil ud for den række, hvor datoen matcher fakturatidspunktet. Her kan du se, at konsultationen bliver sendt til 'danmark' den næstkommende søndag.

Hvis behandlingen ikke fremgår her, så gå tilbage til klienten og tjek, om behandlingen er faktureret korrekt og markeret som betalt.
Last updated