Dagsnote kan nu strække sig over flere dage samt rettelser til "Tilbydes"-flowet
Dagsnote kan nu strække sig over flere dage
Du kan nu oprette en dagsnote, der dækker en periode i stedet for kun én dag. Feltet "Til dato" er tilføjet ud over "Fra dato", så du kan angive både start- og slutdato for noten.

Sådan gør du
Åbn dagsnoten, og udfyld "Fra dato" og "Til dato" for at angive den periode, noten skal gælde for. Noten oprettes herefter for hele perioden.
Bemærk ved sletning
Hvis du vil slette en dagsnote, der dækker flere dage, skal du slette den for hver af de individuelle dage, noten dækker. Det er ikke muligt at slette hele perioden i én handling.
Rettelser til "Tilbydes"-flowet
Der er kommet rettelser til flowet omkring "Tilbydes-funktionaliteten" i kalenderen, samt afsendelse af aftaletilbud via SMS.
Sådan fungerer flowet
I Aftale-boksen kan du under "Søg patient" vælge "Tilbydes" fra listen

Når "Tilbydes" er valgt, vises et skema, hvor du kan angive behandler, klinik, dato, klokken og varighed for den tid, der skal tilbydes. Nedenunder ses ventelisten sorteret efter oprettelsesdato, hvor du kan markere de klienter, der skal have tilbudt tiden.
Ved at klikke på "Send aftaletilbud SMS" sendes en SMS til alle klienter på ventelisten, der er markeret med et flueben. Du kan derefter booke den valgte klient direkte via "Book markeret patient".

Bemærk om SMS-skabelon
Selve SMS'en, der sendes, kan findes og redigeres under Indstillinger > Skabelon > Aftale: tilbyd tid (venteliste). Husk at rette skabelonen til, så klienten ved, om de skal vende tilbage på mail, SMS eller telefonisk.
Last updated