> For the complete documentation index, see [llms.txt](https://manual-egcliniccare.eghealthcare.dk/llms.txt). Markdown versions of documentation pages are available by appending `.md` to page URLs; this page is available as [Markdown](https://manual-egcliniccare.eghealthcare.dk/moduler-og-funktioner/online-booking/opsaetning-af-online-booking.md).

# Opsætning af Online Booking

I forbindelse med opsætning af Online Booking i klinikken skal du gå til ***Indstillinger → Kalender**.*\
Her kan du vælge mellem forskellige valgmuligheder for Online Booking, som bestemmer, hvordan og for hvem online booking skal være tilgængelig. De enkelte valg beskrives nedenfor.

<figure><img src="https://2994366934-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FIZtuBY0niqDNgWc6UCP5%2Fuploads%2FZPN6PQWHyHCG1bJB1BUD%2FOps%C3%A6tning%20Online%20Booking.png?alt=media&amp;token=ec828ca5-85d3-41c8-9471-d441e288d7fa" alt=""><figcaption></figcaption></figure>

**Nej:** Online booking er slået fra. Klienter kan ikke booke tider online og skal kontakte klinikken manuelt.&#x20;

**Login med kodeord:** Klienten skal logge ind med brugernavn og kodeord for at kunne booke en tid.\
Bruges typisk, hvis online booking kun skal være tilgængelig for kendte/eksisterende klienter.

**Ej login:** Online booking er åben uden login. Alle kan se ledige tider og booke direkte uden at logge ind.&#x20;

**Login med SMS-kodeord:** Klienten logger ind ved hjælp af en engangskode sendt via SMS.

**Login+Egen hjemmeside:** Online booking foregår via klinikkens egen hjemmeside, hvor der samtidig kræves login. Bruges typisk ved integration mellem ClinicCare og en ekstern bookingside.

**Midlertidigt lukket:** Online booking er midlertidigt deaktiveret, uden at opsætningen slettes.\
Praktisk ved ferie, travlhed eller perioder, hvor klinikken ikke ønsker online bookinger.

<figure><img src="https://2994366934-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FIZtuBY0niqDNgWc6UCP5%2Fuploads%2FyXMyi3uDtztEsKI7KC0W%2FBooking%20af%20tid.png?alt=media&amp;token=f22edfa4-fcd5-4f32-a5bc-4f5888e16ca6" alt=""><figcaption></figcaption></figure>

Når du har valgt, hvordan adgangen til online booking skal være, skal du tage stilling til, **hvornår der tidligst kan bookes**, samt **hvor langt frem i tiden** klienterne må booke via online booking.

Dette indstilles via følgende felter:

* **'der ligger indenfor de næste \[x] timer':** Angiver, hvor hurtigt en tid tidligst må kunne bookes.\
  Hvis du ønsker, at der kan bookes tider med det samme, angiver du 0 i feltet.
* **'der ligger mere end \[x] uger ud i fremtiden':** Angiver, hvor langt frem i tiden klienterne må booke. Hvis du f.eks. angiver 3, kan klienten booke tider i den aktuelle uge samt **3 uger frem**.\
  Typisk vælger man at tillade booking **2–3 uger frem**, men det afhænger af, hvor mange ledige tider klinikken har til rådighed
