Oprettelse af konsultationstyper
Hvis man benytter sig af Online Booking i kalenderen, så skal man oprette de konsultationstyper, som man ønsker at klienterne skal kunne booke.
For at oprette en ny konsultationstype, så skal du gå til Indstillinger → Kalender. Klik på <Tilføj ny konsultationstype>.

Når du har klikket på <Tilføj ny konsultationstype>, åbnes følgende vindue, hvor du kan oprette den ønskede konsultationstype.

Navn: Angiv det navn, som konsultationstypen skal have, f.eks. '1. konsultation' eller 'Møde'.
Kortnavn: Angiv en forkortelse for konsultationstypen. Denne bruges typisk i kalenderoversigter.
Varighed, Minutter: Angiv, hvor mange minutter selve konsultationen varer.
Synlig varighed: Angiver den varighed, som vises for klienten ved online booking. Hvis aftalen f.eks. varer 45 minutter, men du ønsker 15 minutters forberedelsestid, kan du angive 60 minutter som synlig varighed. Klienten vil da se, at aftalen varer 60 minutter online. Hvis du ikke ønsker, at klienten kan se varigheden, angives 99 i feltet.
Online beskrivelse: Her beskrives konsultationstypen.
Farve: Vælg en farve du ønsker konsultationen skal fremgå med i kalenderen

Nedenstående felter er vigtige at få udfyldt korrekt
Aktiv: Skal være vinget af for at konsultationstypen kan anvendes.
Online booking: Skal sættes til 'Ja'. Dette giver mulighed for at klienterne selv booker deres tider i systemet.
Valg af behandler: Hvis du vælger 'Ja, samme beh. type' vil det kun være muligt at booke til det fagområde, der vælges i feltet Beh. type. Du kan også vælge 'Ja, alle' eller 'Kun enkelte behandlere'.
Beh. Type: Vælg det fagområde, som behandleren er oprettet med (hvis der er flere fagområder i klinikken). Ellers kan du vælge 'Alle'. Er du psykolog, skal du vælge behandlertypen 'Psykolog'. Vælg den ønskede behandler.
Beh. book: Vælg om konsultationstypen skal dække 1. eller 2. og efterfølgende konsultation.
Klik på <Gem/luk> når alt er udfyldt.
Last updated