Slet faktura

Når du skal slette en faktura, er det ikke nødvendigt at oprette en kreditnota. Det kan for eksempel være relevant, hvis klienten selv eller en anden betaler allerede har betalt for fakturaen. I sådanne tilfælde kan fakturaen blot slettes, og fakturanummeret nulstilles.

For at slette en faktura skal du gå ind på klientens stamkort og vælge den relevante konsultation. I dette eksempel kan vi se, at der ligger en konsultation den 03-02-2026 med et tilknyttet fakturanummer, hvilket betyder, at der er sendt en faktura. Vi kan samtidig se en restsaldo på 869,32 kr., hvilket indikerer, at klienten fortsat skylder dette beløb.

Hvis du blot sletter ydelsen, vil EG ClinicCare automatisk danne en kreditnota. Ønsker du derimod at slette fakturaen uden at oprette en kreditnota, skal konsultationen redigeres. Det gør du ved at klikke på <Ret>-ikonet til venstre for konsultationen. Herefter åbnes vinduet nedenfor.

Her nulstiller du beløbet i feltet 'Klientandel'.

Du skal ogs rette feltet 'Fakt.nr. (Patient)' og skrive "0" i feltet.

Klik derefter på <Gem/Luk>.

Når du vender tilbage til klientens stamkort, kan du se, at konsultationen er nulstillet, restancen nederst er 0, og fakturanummeret er fjernet.

Herefter kan du slette konsultationsydelsen ved at markere linjen, klikke på <Slet Markerede> og bekræfte med <OK>.

Du kan nu gå til menupunktet <Faktura> i højre side. Find den relevante fakturadato, og klik derefter på <Søg>.

Her kan du finde faktura nr. 338. Den er fortsat registreret i EG ClinicCare, men den er nu registreret som en nul-faktura, dvs. en faktura med 0 kr.

Er du i tvivl om, hvordan du sletter en faktura korrekt i EG ClinicCare?

Se vejledningsvideoen nedenfor for en trinvis gennemgang.

Last updated