Faneblad, Sygesikring
Lær hvordan du udfylder fanebladet 'Sygesikring'.
For at kunne udfylde fanebladet 'Sygesikring' skal klienten først være oprettet i ClinicCare. Når det er gjort, kan du udfylde fanebladet.

Oplysninger, der indskrives i fanebladet 'Sygesikring', bliver automatisk sendt til regionen, hvor indberetningen til regionen sker automatisk en gang om måneden.
Under menupunktet 'Speciale' skal du angive, om patienten er dækket af sygesikringen, eller om vedkommende er 'Selvbetaler'.
Med 'Selvbetaler' menes, at patienten selv betaler for sit forløb.
Hvis patienten er dækket af sygesikringen, vælges '53 Kiropraktik'. Hvis ikke, vælges 'Selvbetaler/Ingen sygesik'.
Når dette er gjort, så kan de resterende felter udfyldes. Disse vil dog automatisk blive udfyldt, når du modtager en elektronisk henvisning.
Hvis der ikke er modtaget en elektronisk henvisning, skal følgende udfyldes:
Forløb: Her vælges hvilket forløb, patienten er under.
Henviser: Her vælges den henvisende læge. Klik på forstørrelsesglasset for at åbne et vindue, hvor du kan søge blandt alle læger i Danmark.

Hvis du har lægens ydernummer, kan du skrive dette som kriterium. Vi anbefaler ikke at søge efter lægens navn, da de nogle gange er registreret anderledes hos Sundhedsstyrelsen. Brug i stedet f.eks. gadenavn eller ydernummer.
Hvis flere læger deler en praksis har de samme EAN-nr. Derfor vil der kun stå navnet på én af lægerne på adressen i systemet. Vælg den læge, der er registreret på adressen eller ydernummeret, du søger. Informationerne, der sendes til praksissen, sorteres efter klientens CPR-nr., hvilket sikrer, at de når frem til den korrekte læge.
Når lægen er valgt, vises lægens navn på stamkortet. Klikker du på navnet, åbnes et vindue med lægens kontakt oplysninger.
Henvisningsdato: Den dato, hvor lægen har udarbejdet henvisningen.
Henv.form: Angiv formen på henvisningen. Hvis henvisningen er modtaget i papirform, skal du vælge 'Papir'. Det er vigtigt, at du indsender henvisningen til regionen, inden du indsender sygesikringsregninger for første gang i sagen. Efter indsendelse kan feltet ændres til 'Papir(Indsendt)'. Hvis henvisningen modtages elektronisk, sker indsendelsen automatisk, og du behøver ikke foretage dig noget.
Samtykke: I forbindelse med epikriser skal du angive, om patienten har givet samtykke.
Hvis det er tale om en sygesikringssag med modtaget henvisning, skal fanen 'Anden betaler' ikke udfyldes (den ligger til højre for fanen 'Sygesikring'). Det betyder, at når fanen 'Sygesikring' er udfyldt med oplysninger fra henvisningen, skal du klikke på <Gem/Luk> for at oprette forløbet.
Last updated