Indkaldelser
På hver sag kan man angive det antal uger, der skal være mellem hver behandling. Dette gør det muligt at udsende SMS-indkaldelser til de klienter, som ikke har fået en behandling inden for dette interval.
I feltet <Indkald> på patientstamkortet angives antal uger (0 betyder, at klienten ikke skal indkaldes).

For at udsende indkaldelser gør du følgende:
På ClinicCare's forside vælger du [Indkaldes] i søgefeltet øverst til højre. Systemet viser nu de klienter, der burde have en ny aftale.

I kolonnen 'Indkald' vises den dato, hvor klienten senest burde have haft en aftale. Listen er sorteret efter denne dato, så dem der skal have en tid først, vises øverst.
Marker de klienter, der skal indkaldes (hold Ctrl-tasten nede og klik på hver klient). Markér kun klienter, der har et mobilnummer – det kan ses i kolonnen 'Mobil tlf.'.
Send SMS
Klik på <Send SMS> (nederst til højre). Det åbner: Send SMS-vinduet.

I feltet 'Skabelon' vælges 'Aftale: Indkaldelse'. Her vises skabelonen:
“Kære @[Klient.ForNavn] Det er tid til en ny aftale hos @[klinik.kortnavn]. Du kan ringe til os på tlf. @[klinik.telefon].”
Til sidst klikker du på <Send Besked>–knappen, som sender en SMS til de markerede klienter.
Hvis man ikke ønsker at sende indkaldelser til den samme klient flere gange, skal man have en fast rutine. For eksempel kan man hver fredag sende indkaldelser til alle de klienter, der bør indkaldes i ugen efter.
Last updated